Alt i hårdttræ til dygtige fagfolk
Vores store branchekendskab og indgående viden om hver enkelt af vores leverandører, sikrer dig, at det træ du køber, kommer fra producenter, som tager bæredygtighed alvorligt. Og gør alt, hvad de kan for at efterleve forskrifterne i de forskellige certificeringer.
Lang holdbarhed
Der kan modstå de udfordringer, træet møder i dets levetid.
Æstetisk look & feel
Flotte farver, smukke mønstre og lækre, spændende overflader.
Styrke og robusthed
Perfekt til opgaver, hvor bæreevne og slitage er vigtige.
Europæisk hårdttræ
Amerikansk hårdttræ
Det rigtige hårdttræ til opgaven
Hos HH Træ & Finér finder du Danmarks største udvalg af hårdttræ.
Hårdttræ handler ikke kun om styrke og udseende
Den største udfordring ved at finde det rigtige hårdttræ til din opgave er at afveje de mange forskellige faktorer, som har betydning for valget – både for dig og din kunde.
Det smukkeste træ er ikke altid det rigtige
Når du skal vælge hårdttræ til dine kunder, handler det ikke bare om, at træet skal være smukt at se på.
Jo, selvfølgelig er æstetikken er oftest vigtig, når vi taler hårdttræ. Det samme er styrken og holdbarheden. For ellers kunne du lige så godt have valgt fyrretræ.
Men også faktorer som funktionalitet, holdbarhed, tilgængelighed, bæredygtighed, forarbejdning og vedligeholdelseskrav spiller en væsentlig rolle, når du skal give kunderne den bedste oplevelse med både træet og dit firma.
Vi tager dig hele vejen rundt om træet
Det kan være svært at få overblik over de mange forskellige hårdttræssorter og deres egenskaber.
Samtidig kan der være store forskelle på kvalitet og tilgængelighed fra producent til producent, og det kræver erfaring at vælge det rigtige til netop din opgave.
Med tilsammen mere end 80 års erfaring kan vi hjælpe dig med at træffe det helt rigtige valg af hårdttræ til dine opgaver.
Det minimerer dine forarbejdningsomkostninger, og er godt for din arbejdsglæde, godt for kundetilfredsheden og betyder alt for miljøet.
Hvad siger vores kunder
3 vigtige tjekpunkter, når du skal vælge hårdttræ
– som du måske ikke har overvejet:
1Arbejdsevne
Tænk over hvor let træet kan saves, fræses og tilpasses. Hårdttræ varierer meget i tæthed og styrke, og det kan påvirke både arbejdstid og værktøj.
2Tilgængelighed
De mere sjældne hårdttræs-sorter er oftest både meget dyrere og har tit ekstra lange leveringstider.
3 Bæredygtighed
Vil du undgå at støtte overhugst og dårlige arbejdsforhold, skal du vælge en leverandør, der har styr på bæredygtigheden.
Den hurtige indkøbsguide til hårdttræ for fagfolk
Skal vi gå mere ned i detaljen, så kontakt os nu.
Hvad er hårdttræ?
Hårdttræ stammer fra løvfældende træer og udmærker sig ved større styrke, bedre holdbarhed og et flottere og mere ”spændende” udseende end fyrretræ og andre softwood-træsorter.
Hårdttræ bruges typisk til opgaver, hvor der er fokus på holdbarhed, slitage og æstetik. F.eks. er terrassebrædder oftest produceret af hårdttræ, ligesom hårdttræ er et populært valg til synlige bærende konstruktioner, møbeltræ og brugskunst.
Sådan vælger du det rigtige hårdttræ
Når du skal vælge den rigtige sort af hårdttræ til din opgave, kan du med fordel gå frem efter denne meget overordnede fremgangsmåde:
1Formål
Hvad skal træet bruges til? Byggeri, møbler, brugskunst eller?
2Styrke
Hvor meget skal træet bære? Er det f.eks. en bærende konstruktion?
3Slidstyrke
Hvor udsat er træet for slitage? Skal folk f.eks. gå på træet?
4Holdbarhed
Hvor modstandsdygtigt er træet overfor fugt, sol og skadedyr?
5Æstetik
Stilles der særlige krav til farver, mønstre eller tekstur på træet?
6Træ eller finér
Hårdttræ er dyrt. Så kan du evt. nøjes med en finér i stedet?
7Arbejdsevne
Tænk over hvor let træet kan saves og fræse. Hårdttræ varierer meget i tæthed og styrke.
8Vedligeholdelse
Hvor svært er det for kunden at holde vedlige i fremtiden?
9Tilgængelighed
Har du husket, at sjældne træsorter har længere leveringstid?
10Bæredygtighed
Har du husket at tjekke op på, om træet er skovet ansvarligt?
11Pris
Hårdttræ koster mere end f.eks. fyrretræ. Har du husket det i dit tilbud?
12Kundeoplevelse
Hvad kan du gøre for, at træet og dit firma shiner lidt ekstra?
Lad os tage en personlig dialog om dit valg af hårdttræ
Som du kan se, er der masser af parametre, du skal være opmærksom på, når du køber hårdttræ – og det kræver tit en indgående specialviden, at kunne svare korrekt på de spørgsmål, der knytter sig til de punkter, du skal have afklaret.
Så vil du være helt sikker på at foretage det rigtige valg – både for dit firma og din kunde – er det godt at have en samarbejdspartner, der kender de forskellige sorter af hårdttræ helt ind til kernen.
Så kontakt os i dag, og lad os tage en god snak om den opgave, du skal løse og den kunde, du skal levere den til. Det giver dig ro i maven omkring valget af træsort og sikrer, at du og det du leverer, lever op til og allerhelst overstiger kundernes forventning. Og bliver ved med at gøre det.







